Bliv fundet af dine kunder på nettet

Jeg kan hjælpe dig med at forbedre din side, så du bliver fundet af dine kunder. Det sker via SEO, som er søgemaskineoptimering (kommer af det engelske Search Engine Optimization), som er en måde at optimere både hjemmesidens opsætning og indhold, links ind og ud for at opnå den bedst mulige placering i diverse søgemaskiner på nettet.

Google er ubetinget den største søgemaskine – og derfor er meget SEO indrettet på at forstå Googles algoritme for, hvad der vægter højest i placeringen af sider i søgeresultater. Men også Bing og Yahoo har velfungerende søgemaskiner.

Jeg kan både hjælpe dig med at søgemaskineoptimere din side – uden din indblanding – eller hjælpe dig til selv at forstå, hvor og hvordan du skruer på de forskellige parametre, og hvad der er vigtigt at huske, når du opretter nye sider og billeder på din WordPress hjemmeside.

Her er nogle af de parametre, Googles algoritme er baseret på

  • Dit indhold (Google ELSKER tekst, jo længere og mere relevant, jo bedre – læs mine gode råd om tekster her)
  • Billeder, relevant billedtekst
  • Din sides hastighed (hvor hurtigt loader den – tunge billeder og mange plugins sænker hastighed)
  • Nøgleord (skriv “hæmorider” i stedet for “vi kan hjælpe dig med problemer i numsen”)
  • Indgående og udgående links (jo flere og jo mere seriøse, jo bedre)
  • Dit domænenavn + din hosting
  • ”Dvæletid” – hvor lang tid folk bliver på din hjemmeside – super vigtigt – kan ses i Analytics – første indtryk har stor betydning her
  • Responsivt design – kan din hjemmeside ses på alle platforme?
  • Relevans – sørg for ikke at have en masse sider med samme tekst – enslydende indhold (duplicate content) er ikke et plus – hellere én relevant side end tre ikke relevante – her er din struktur og menu vigtig!