Jeg har hele mit arbejdsliv beskæftiget mig med kommunikation, presse og politisk strategi. Jeg har arbejdet med mange forskellige politikområder, dog særligt forbrugerpolitik, fødevarepolitik, sundhedspolitik, EU og erhvervspolitik.
I min politiske karriere har jeg tilbragt en rum tid inden for murene, før jeg sprang ud i det selvstændige liv. Jeg har bl.a. udfoldet mit talent og lært en masse…
– På Christiansborg for Socialdemokraterne
– I Europa-Parlamentet (også for Socialdemokraterne, primært Christel Schaldemose)
– I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv
– Hos kommunikationsvirksomheden Slotsholm A/S
– I flere interesseorganisationer (KL og Europabevægelsen)
– Frivilligt med bl.a. klimapolitik og børnepolitik (CO2PENHAGEN og Red Barnet)
– Frivilligt i Køge Økologiske Fødevarefællesskab (ansvarlig for kommunikation, presse og markedsføring).
Lad mig allerførst sige, at jeg har lært mig selv alt omkring hjemmeside. Med andre ord er jeg autodidakt (nogle ville sige en halvstuderet røver), og jeg elsker at lære nyt hele tiden. For mig er webdesign en kreativ og spændende proces, og ingen hjemmesider, jeg laver, er ens.
For mig er det afgørende, at den endelige hjemmeside afspejler kundens virksomhed, personlighed og ikke mindst taler til de rigtige personer – på en ægte, autentisk måde.
Alle kan for så vidt lave en hjemmeside. Rigtig mange kan endda lave dem både pæne og funktionelle. Jeg mener dog alligevel, at det at omsætte energien bag en virksomhed er meget mere end teknik. Det kræver indføling og fornemmelse for det felt, personen arbejder inden for.
Du kan læse om “den personlige side” af mig her.