Hurtig, tålmodig, kreativ og indfølende

Camilla har simpelthen været en engel på min vej. Hun har lige denne fantastiske blanding i sig af at være skarp og professionel i sit fag og menneskeligt indfølende og forstående. Og så er hun yderst kreativ i at forbinde disse to egenskaber for at trylle den bedste løsning frem i sammenklang med ens individuelle ønsker og behov.

Jeg har været meget taknemmelig og optimistisk med Camilla i hånden, på trods af nogle særlige tekniske udfordringer i bagagen, som andre førhen ikke rigtigt har kunnet hjælpe mig med. Her har jeg været mere end lettet over Camillas positive tilgang til tingene og hendes know-how. Og ikke mindst over hendes store indre styrke og vedholdenhed – som mindede mig om, at jeg ikke skulle bære det hele alene, og at vi nok skulle komme i mål.

Resultatet blev endda bedre, end jeg havde drømt om – og det betyder altså noget fra en kræsen prinsesse-på-ærten. Jeg blev selv helt overrasket og glad!

Hurtigt, præcist og med stor tålmodighed omsatte Camilla alle mine meget detaljerige forestillinger i et for alle synlige univers – som førhen kun fandtes i mit indre. En på alle måder magisk proces.

Jeg kan kun anbefale Camilla af hele mit hjerte!

Savannah Rasmussen


Mange tak, Camille

Jeg har brugt Camilla som sparringspartner i min valgkamp til kommunalvalget. Jeg har været super glad for Camillas input som sparringspartner omkring konkrete politiske emner, som skulle tackles og i forhold til udarbejdelse af taler, pressemeddelelser, debatindlæg, annoncer, Facebook tips mv. Camilla har været medvirkende til, at jeg har fået solgt mine budskaber bedre. Mange tak for det, Camilla.

Lene Knüppel Andersen, Formand for Radikale Venstre i Glostrup