Den personlige side – hvis du tør!

Her kan du læse mere om mig, Camille Manou Larsen.

Måske kender du mig som Camilla Kongskov eller Camilla Larsen. Jeg har skiftet navn en del gange i mit liv, både fordi jeg blev gift, men også af helt andre og mere alternative årsager.

Jeg tror på, at vi bliver mere hele, hvis vi laver noget, som gør os glade, og hvor vi får lov at bidrage med den vi er.

Derfor dyrker jeg også selv min mere ”alternative” side, fordi hverken webdesign, politik, kommunikation eller markedsføring opfylder mit personlige behov for mening i livet. Jeg har behov for at finde en dybere sandhed med livet, og den finder jeg i meditation, yoga, Journey og ikke mindst numerologi.

Fakta og finurligheder

Jeg er 37 år, mor til to børn (Valdemar og Vigga) og gift med Christian, som er selvstændig tømrer.

Jeg kommer oprindeligt fra Holbæk (sådan helt præcist Undløse) og bor nu i Strøby Egede med strand, slot og skønhed i alle afkroge.

Jeg elsker badminton og er ganske habil til det. Jeg mangler dog en makker, så kontakt mig, hvis du er frisk på kamp til stregen!

Jeg synger ved enhver given lejlighed og elsker det. Efter jeg fik børn, fik jeg et trofast og kærligt publikum.

Jeg har født vores to børn hjemme gennem Region Sjællands hjemmefødselsordning.

Jeg er altid i gang med at lære nyt omkring krop, sind og kost.

Jeg har boet i USA og skriver/taler derfor flydende engelsk.

Jeg har boet i Bruxelles, men taler på ingen måde flydende fransk.

Jeg er numerolog og har selv skiftet navn flere gange – og hjælper nu andre med det (på min anden hjemmeside kan du læse meget mere om numerologi og Journey).